logo
image 01
image 02
image 03
NYHED
Stensgårdsvej 73B, Erritsø, 7000 Fredericia
Liebhaveri ved Lillebælt som helårsejendom eller flexbolig

• Den smukkeste havudsigt
• Rød tråd gennem huset
• Eget strandstykke
• ’Portnerbolig’
• Bådebro

Udsigten fra denne pragtfulde liebhaverbolig på Stensgårdsvej 73B ved Lillebælt er som et maleri af den dygtigste og mest følsomme kunstmaler, der forstår at indfange himlens mangeartede farvenuancer og vandspejlingerne på havoverfladen, ja faktisk snarere som en hel række af forskellige værker, for det er sjældent, at udsigten tager sig ud på samme måde fra den ene dag til den anden. Variationerne i synsindtrykkene er enorme, hvilket gør en ellers triviel aktivitet som det at kigge ud ad vinduet til en eksplosion af stimulerende sanseindtryk. Når det vel at mærke sker fra en position som denne.

Som en krølle på halen kan I også se sæler og marsvin i vandoverfladen og på stenene en gang i mellem; og på dagene med Rock under Broen har I jeres egne eksklusive fribilletter til koncerterne her fra jyllandssiden af Lillebælt. Men de fleste af dagene er ganske rolige på lydsiden, mens der næsten altid er noget til øjnene ud på bæltet, hvor der passerer alt fra små både til de største skibe. I kan nyde alle synsindtrykkene fra jeres bådebro, terrassen eller inde fra huset, hvor udsigten også er uhindret og med en ekstra dimension, da I er løftet højt over vandspejlet.

Selve huset er både storslået og hyggeligt på samme tid med mulighed for at indrette jer på flere forskellige måde. Allerede ude fra vejsiden vil I opdage, at ejendommen byder på en facilitet, som ikke er særligt almindelig, nemlig ’portnerboligen’, der ligger forrest på grunden. Her vil familiens ældste teenager strække sig langt for at opnå råderet, for de disponible rum omfatter entré, stue, badeværelse, tekøkken og et hjørne med plads til en seng. Hvilket ungt menneske vil ikke blive helt medgørlig over for sine forældre, når rummene i det nye hjem skal fordeles på retfærdig vis? Ellers kan denne fremskudte bygning også benyttes til adskillige andre formål lige fra træningssektion og atelier til gæsterum og hjemmekontor.

Det første man ser ved hovedhuset, er den store garage, der er en integreret del af huset og med plads til biler og særdeles velegnet til at blive brugt som festlokale, når gymnasieklassen skal udvælge det mest egnede sted. Fra garagen er der direkte adgang til boligen via boligens baggang, ligesom der på ydersiden af huset er en hovedindgang og trappe op til overetagen med opholdsrummene, hvor loftshøjde når op i 4,50 meter. Her kan I glæde jer til at få køkken, spisestue med terrasseudgang til den ene side og opholdsstue med udgang til den store og underskønne udsigtsterrasse, hvor der i øvrigt er en smuk terrassebelægning af teaktræ.

På første sal har I også voksensektionen med et stort soveværelse, integreret garderobe og badeværelse med to håndvaske. Børneværelser får I to af, og de er placeret i stueplan sammen med en skabsgang og badeværelse. På det ene af værelserne er der walk-in, mens det andet og lidt større værelse har sin indbygningsskabe inde på værelset. Hele boligen fremstår æstetisk gennemført med et bevidst materialevalg, der er ført igennem fra det ene rum til det andet, så den røde tråd er meget tydelig, ligesom I får klimaanlæg, gulvvarme og akustiklofter.

Økonomi
Pris
10.950.000 kr.
Brutto (ex. ejerudgifter)
59.537 kr.
Netto (ex. ejerudgifter)
47.674 kr.
Ejerudgifter pr. md.
5.830 kr.

Købe bolig?

Er du på udkig efter en ny unik drømmebolig? Så lad mig hjælpe med at realisere den drøm. Måske har du allerede taget stilling til Hvor, Hvorledes og Hvor stort? Eller måske søger du sparring? Vi drøfter dine behov og de muligheder, der er på markedet, og sammen finder vi den helt rette bolig til dig.
Fandt du ikke hvad du søgte?
Så skriv dine ønsker her:

Hjemmesiden benytter cookies

Denne hjemmeside anvender egne cookies og cookies fra tredjeparter. Cookies benyttes til statistik og til at få hjemmesiden til at fungere så optimalt som muligt for dig som bruger. Læs mere om cookies her