logo
image 01
image 02
image 03
NYHED

Halshusene 21, Hasmark Strand, 5450 Otterup

Sydlandsk stemning mellem fjord og hav

• Udsigt over både Kattegat og Odense Fjord
• Få skridt til den hvide sandstrand
• Markant arkitektur med smukke buede vinduer
• Stort leverum med over fire meter til loftet
• Privat og sydvestvendt terrasse

På en helt særlig placering mellem Kattegat og Odense Fjord ligger dette karakterfulde fritidshus, kun få skridt fra den hvide sandstrand. Her skaber den sydlandske arkitektur, de vidtstrakte udsigter og den nære forbindelse til vandet en stemning, man sjældent møder på disse breddegrader.

Allerede udefra gør ejendommen indtryk med sin hvidpudsede facade, det røde tegltag og de gennemgående buede partier. Indenfor fortsætter det arkitektoniske udtryk i det store leverum, hvor køkken, spiseplads og opholdsstue er samlet i ét åbent og stemningsfuldt miljø.

De mange vinduer lader lyset strømme ind og indrammer samtidig udsigten over Kattegat. Det smukke træloft følger tagets form og løfter sig til mere end fire meters højde, hvilket giver rummet en imponerende volumen. Brændeovnen står centralt og tilfører varme og atmosfære, mens køkkenets åbne indretning gør det naturligt at være sammen på tværs af rummet.

Fritidshuset rummer desuden tre gode værelser og et dejligt stort badeværelse, så her er plads til både familie og overnattende gæster.

Fra leverummet er der adgang til et overdækket terrassemiljø, hvor de buede åbninger viderefører husets særlige arkitektur. Herfra træder man ud på den private og sydvestvendte terrasse, som ligger ugeneret mod den åbne natur. Udsigten strækker sig over det grønne landskab og videre mod Odense Fjord, mens man gennem husets store vinduespartier fortsat har forbindelse til Kattegat på den anden side.

Her leves ferielivet mellem to forskellige vandlandskaber. Morgener med blik mod det åbne hav, badeture fra den hvide sandstrand få skridt fra huset, lange eftermiddage på den solrige terrasse og aftener omkring brændeovnen.

Nøglen til det gode liv mellem fjord, hav og strand.

Økonomi
Pris
6.000.000 kr.
Udbetaling
300.000 kr.
Brutto (ex. ejerudgifter)
33.314 kr.
Netto (ex. ejerudgifter)
26.446 kr.
Ejerudgifter pr. md.
7.040 kr.
Nyeste