Kulgrunden 3, 4. tv., 5500 Middelfart

Lækker lejlighed med en kæmpeterrasse og uden bopælspligt

· Panoramavinduer og skøn havudsigt
· Tre soveværelser og to badeværelser
· To parkeringspladser hører til boligen
· 173 m2 indenfor og 164 m2 terrasse
· Indkøb og caféer i få skridts afstand
· Motorvej og tog tæt på

Denne toplækre lejlighed med panoramavinduer og udsigt så langt øjet rækker har aldrig været beboet, så den står fuldkommen klar til indflytning til jer som de allerførste. Boligarealet er på 173 velindrettede kvadratmeter, hvor det meste af pladsen er anvendt til et skønt fællesområde med store især vestvendte vinduer, hvorigennem der er udsigt til de smukke omgivelser, ligesom der kommer masser af lysindfald ind i rummene. I kommer til at bo helt oppe på fjerde sal, så I er både højt hævet over det hele og sikret en fænomenal skøn udsigt til vandet, byen og lystbådehavnen, der ligger for foden af bygningen, ligesom I kan se broen, der forbinder Fyn og Jylland. Opholdsafdelingen består af et dejligt rummeligt og lyst køkkenalrum med Designa-køkken, som bl.a er udstyret med Corian-bordplade og Quooker, og af en tilstødende opholdsstue, der ligesom køkkenalrummet har skydedør ud til det store terrasseområde, der rummer lige så mange kvadratmeter som hele det indendørs areal.

Terrassen er anlagt med flere fine nicher, hvor I kan sidde i læ og overdækket i al slags vejr, og ellers går terrassen rundt på tre sider af bygningen, så der kommer lys fra øst, syd og vest, sådan at I kan få gavn af solen dagen lang og helt indtil solnedgang, eller af skyggefulde steder på de dage, hvor solen brænder igennem. Udsigten er god fra hele terrassen, også gennem det transparente glasværn. Der er installeret spot under udhænget, så det er et dejligt sted både at opholde sig i hverdagen, mens I er jer selv, og når I skal holde selskaber for venner og familie. Jeres gæster vil elske det og glæde sig til at blive inviteret igen, lige så snart de tager elevatoren ned, eller den pæne og lyse trappeopgang. Måske har de deres båd liggende nedenfor på i lystbådehavnen.

Boligarealet byder også på tre værelser, det ene med en lille walk-in garderobe, og to glimrende badeværelser. Værelserne ligger med en vis afstand, så det er muligt med privatliv på alle tre. Der er også en oplagt mulighed for at benytte den ene del af boligen til hjemmearbejdspladser ved at benytte den mindste stue og det tilstødende værelse, der nemt kan afgrænses fra resten af boligarealet. Desuden er der et praktisk viktualierum i tilknytning til køkkenet, hvor der er opsat brede hylder og placeret en fryser.

Beliggenheden er superb her midt i smørhullet af Middelfart med få skridts afstand til Café Razz og de andre caféer og spisesteder. I har ligeledes indkøbsmuligheder og hele det skønne havneområde lige ved hånden. Det tager tre minutter at komme til gågaden og kun et par minutter mere til stationen. Desuden er der rekreative områder i nærheden, hvor I kan gå ture i skoven, ved Hindsgavl Slot og over broen, når I får gæster på besøg, som vil opleve spændingen ved bridge walking.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.