Helgavej 20, 5230 Odense M

Hunderupvilla nymalet og totalmoderniseret i de bedste materialer.

Denne hunderupvilla er, med sin elegante indretning og super udnyttelse af husarealet, uden tvivl et besøg værd.

Villaen blev af nuværende ejer totalombygget og -moderniseret i 2010.
Det samlede areal udgør 310 m2, heraf er 128 m2 beliggende i underetagen og i absolut boligkvalitet.

Villaen ligger på solsiden af Helgavej, hvor såvel morgensol som eftermiddags- samt aftensol kan nydes fra den lukkede have og den store træterrasse.

Villaen har 2 niveauer i stueplan. Begge niveauer har gulvvarme og 45 cm brede Douglas fyrretræsgulve fra Dinesen, hvilket giver et smukt nordisk look.

Villaen indeholder entré med klinkegulve og en spændende rå skifer murstensvæg. Fra entréen sammenbinder en~ordelergang~lle niveauer i villaen og giver adgang til et lækkert~vinrum~med~ooler og vinkøleskab.

Køkkenalrummet er udstyret med elementer i højglanshvid fra Invita. Dertil har sælger fået designet overskabe i metallook, som passer helt perfekt til de hvide skuffer. I alrummet er der indbygget en brændeovn i skifer murstensvæg, som er med til at give huset sin gennemførte stil. Fra køkkenet er der udgang til haven og den store sydvendte træterrasse. Her er der en elektrisk markise, så man er overdækket mod solen, og når duggen falder. Fra den modsatte side af alrummet er der udgang til en lille hyggelig morgenterrasse.

Forældreafdelingen indbefatter badeværelse, stort soveværelse med skabe samt udgang til haven og terrassen. Det lækre badeværelse er med dobbelt håndvask, gulvvarme, nedsænket kar, stor bruseniche og håndklædetørrer med varme.

På næste niveau af huset finder De den dejlige opholdsstue, som har store vinduespartier, der giver et flot lys til de hvide vægge og brede gulvplanker. På dette plan finder De ydermere 2 store børneværelser og et stort badeværelse med brus og håndvask i flot design.

Husets underetage er godt udnyttet og skabt til dagligbrug. Der er et stort alrum med klinkegulv og adgang til depotrum under huset, dejligt bryggers med lækkert skabsarrangement,~kontor, et stort værelse, og eget badeværelse med brus.

Kælderen er særdeles anvendelig som teenageafdeling, idet der er egen indgang.
Ejendommen har vedligeholdelsesfrie vinduer i træ/alu~og et flot skifertag.

Ejendommen er i juni-måned 2020 malet udvendigt og står meget flot.

Slutteligt skal nævnes den korte gåafstand til centrum og den dejlige lukkede have med sydvestvendt terrasseområde, hvor solen kan nydes hele dagen.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.