Strandalleen 70, 5800 Nyborg

1. række til Storebælt

KØBSAFTALE UNDERSKREVET , Strandalleen - Nyborg.

Smuk palævilla med panoramaudsigt over vandet. Villaen er beliggende højt over havoverfladen hvilket giver et fantastisk kig til Storebæltsbroen og Sprogø. Oplevelsen af solopgangen fra denne villa er helt unik.

Ejendommen er opført i 1918, oprindelig som sommerresidens. Villaen er nænsomt renoveret og fremstår i dag med både kvalitet og charme, og den elegante stil og klassisk elegance har man holdt fastholdt lige siden. Der er tilbygget to solitærbygninger på hver 35 m2 i samme stil og udtryk som hovedhuset. Den ene bygning tjener som garage den anden som kontor/gæsteværelse med eget badeværelse, og da denne bygning er isoleret og opvarmet kan den anvendes som både teenagebolig eller gæsteanneks.

I hovedhuset findes flot hall med trappe til 1. sal, gæstetoilet, bryggers, dejlig stue med fritlagte loftbjælker, smukke træpaneler og en charmerende karnap, samt hyggelig pejs. Fra stuen er der udgang via dobbelt glasdør til havestue, hvorfra der er udgang til terrasse mod vandet.

Endvidere spisestue med gulvklinker i forbindelse med flot nyere Hanstholm-køkken med spiseplads og masser af skabe.

1. salen rummer stor pejsestue , som meget nemt kan bygges om til ekstra værelse. Fra stuen udgang til stor terrasse med imponerende 180 graders kik over Storebælt. Endvidere er der på 1. salen stort soveværelse med skabe, badeværelse med brus samt børneværelse.

Til villaen hører kælder på 33 m2 indeholdende stort vaskerum samt depotrum.

Dejlig sandstrand som man kommer til via trappe hvor der iøvrigt også er ca. 10m2 repos, og hvor man også kan nyde vandkanten helt tæt på.

En bolig som skal opleves.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.