Skræddergyden 18, 5800 Nyborg

Højtliggende og charmerende hus i første række til helt uhindret havudsigt mod Storebælt.

• Tidligere en godsejers luksussommerhus
• Tre soveværelser og to badeværelser
• Dejligt lyse og meget hyggelige stuer
• Pragtfulde terrasseområder
• Gåafstand til Nyborg centrum

Velkommen til Skræddergyden 18, der blev opført i 1910 og senere erhvervet af daværende godsejer Fabricius, så han sammen med sin familie kunne nyde sommerperioden og den lange uhindrede udsigt over vandet ved Nyborgs betagende kystlinje. Det kan man i den grad stadig, for der ligger ikke andre bygninger i vejen, så I kan se frem til at kunne nyde den lange udsigt til Sjælland, Romsø og Storebæltsbroen. I kan ligesom godsejeren benytte ejendommen som fritidsresidens, da den er forhåndsgodkendt til flexbolig. Eller I kan benytte den som jeres overdådigt og misundelsesværdigt velbeliggende helårsbolig, hvor I altid har adgang til en storslået udsigt, bademuligheder i få skridts afstand, skønne skovture i nærheden og det pragtfulde lysindfald inde i huset og på terrasserne, der varierer hen over året og i takt med årstidernes skiften. Boligen er velisoleret og tilsluttet fjernvarmenettet.

Boligarealet er fordelt på 140 veldisponerede kvadratmeter med tre værelser og det ene af badeværelserne oppe på første sal og de hyggelige, dejligt lyse og højloftede opholdsrum i stueplan sammen med husets andet badeværelse. Køkkenet er en ældre landmodel, der er udført i massivt træ og som passer perfekt ind i husets gennemgående hyggelige stil og gennemførte karakter med høje paneler, plankegulve og mange oprindelige vinduer med små sprosser og forsatsvinduer. En del vinduer og dørparti er nye og af mærket Bøjsø.

Udearealerne fungerer som en perfekt forlængelse af de skønne opholdsrum indenfor, så det hele opleves som en perfekt helhed. Mod Storebælt er der en lille terrasse med morgensol, og mod vest har I det imponerende store område med terrasser og gårdhave. I får desuden en dejligt lukket have, der en nem at passe, og som er karakteriseret ved et sandt farveflor i sæsonen, når roserne, syrenerne og kaprifolierne springer ud, ligesom også jasminen og hortensiaerne kæmper med om opmærksomheden.

Udover den vidunderlige nærhed til vandet, hvor der også er både badebro og kajakbro, har I også mulighed for hurtigt at komme en tur i skoven, når det er tid til en afslappende tur i grønne omgivelser. Nyborg centrum ligger ligeledes i overkommelig gåafstand og meget nem cykleafstand, så det er hurtigt at komme til skoler, togstationen og byens øvrige faciliteter..

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.