Klintevej 19, 5300 Kerteminde

Pragtfuld patriciervilla i Kerteminde nær skov og strand

• Måske et af byens allersmukkeste huse
• Mange opholdsrum og gode værelser
• En enestående skøn gårdhave
• Gåafstand til nærmeste skole
• 150 meter til tennisbanerne

'Havstokken' er navnet på denne meget smukke patriciervilla på Klintevej 19 i Kerteminde, altså stedet hvor vand og land mødes. Herfra er der kun halvanden hundrede meter til badestranden med badebro, og der er havkig fra flere rum på første sal. Til den anden side ligger skoven, hvor man kan gå dejligt afslappende ture i grønne omgivelser. For de sportsinteresserede er der heller ikke langt til idrætscentret, hvor der er mulighed for at dyrke alle mulige sportsgrene, ligesom der kun er få skridt til tennisbanerne. Børnene kan hurtigt cykle de cirka ni hundrede meter til nærmeste folkeskole, og der er ligeledes en privatskole i byen, plus alt hvad man i øvrigt behøver af daglige fornødenheder og fristelser i form af spisesteder som Rudolf Mathis og den fantastiske golfklub Great Northern, der er berømt vidt og bredt. Byen har også tilbud til de kunstinteresserede, og for sejlsportsentusiaster er byen i almindelighed og den udbudte beliggenhed i særdeleshed et sandt eldorado.

Patriciervillaen er opført af en præst i 1907 og står akkurat lige så flot og markant i bybilledet som ved opførelsen. De nuværende ejere har boet her i godt fem årtier og har passet og vedligeholdt huset med kærlighed og nødvendige forbedringer, så man kan flytte direkte ind i det og hen ad vejen overveje eventuelle stilmæssige ændringer. Her er indlagt fjernvarme og udskiftet vinduer og døre, så I kan forvente en fornuftig driftsøkonomi.

Boligarealet er på 220 kvadratmeter, som er fordelt på to etager. I stueplan er der højloftede opholdsrum med op til tre meter mellem gulv og loft. Der er herskabelig rundgang mellem de fem rum, der fordeler sig på fire stuer og et køkken. I den største stue, formentlig spisestuen da den ligger ved siden af køkkenet, er der en charmerende karnap, som giver ekstra lysindfald. I køkkenet er der en specialtilpasset bordplade i smuk granit og udgang til gårdhaven. Der er også gæstetoilet, bryggers og viktualierum i stueplan. Værelsesafdelingen ligger ovenpå. I får tre værelser i den nuværende planløsning og mulighed for at opdele det største i to. Her er desuden to altaner, repos og separat badeværelse og toilet.

Udearealet er lige så fantastisk dejligt som de indendørs rum. I får nemlig en topskøn gårdhave, der er anlagt i japansk stil og med masser af plads og mulighed for at sidde ude i store dele af året, da gårdhaven ligger i læ og kan overdækkes med sejl og opvarmes i ydersæsonerne med el-varmer. Der er ligeledes et par overdækkede områder og adgang til disponible rum, der er lige velegnede til værksted og opbevaring. Bilen kan holde overdækket i carporten, og der er plads til yderligere køretøjer i indkørslen.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.