Præstevænget 17, 5610 Assens

Velkommen til Præstevængets perle

• Klassisk villa fra 1920 i superflot stand
• Stort boligareal i to plan plus fin kælder
• Al renovering udført af professionelle
• Have omlagt sammen med dygtig gartner
• Badestrand, havn og by i kort gåafstand

Ikke nok med at denne ejendom kandiderer til at være vejens flotteste her på Præstevænget i Assens, så ligger den også seks meter over daglig vande og placeret i første række, så I kan se frem til den mest vidunderlige udsigt fra terrassen, stuen og soveværelset på første sal. Faktisk kan man placere sengen, så udsigten kan nydes fra denne. Herlighedsværdien er i det hele taget overvældende i denne bolig, der i 1920 blev opført og senere anvendt som en prestigefyldt tjenestebolig til byens skiftende politimestre, og som sidenhen er blevet meget omhyggeligt renoveret ved hjælp af udelukkende autoriserede håndværkere og med kyndig arkitektvejledning. Det hele baseret på en grundlæggende kærlighed til både beliggenheden og selve boligen, hvilket fremgår med al ønskelig tydelighed.

Målet med den seneste renovering har for den nuværende ejer været at bringe ejendommen i en stand, som den oprindeligt var tænkt, og derudover at tilføje en række komfortmæssige forbedringer, som passer til nutidens fordringer, uden det påvirker den gennemførte stil. Det markante rødglaserede tag er blevet skiftet i 2002, og der er monteret flotte pynteskodder ved vinduerne, som er med til at løfte det æstetiske niveau yderligere. Helhedsindtrykket gør, at man ikke kan undgå at stoppe op eller i hvert fald lade blikke glide diskret til siden, når man passerer Præstevænget 17. Også det funktionelle spiller som det skal, da her nye fjernvarmerør og VVS fra 2023, ligesom der er etableret spilde- og regnvandsseparation i 2023. Fibernet er ligeledes lagt ind.

Boligen er dejligt rummelig med to boligetager, der byder på 206 kvadratmeter plus en kælder med 92 disponible kvadratmeter med både indvendig og udvendig adgang. I stueplan kan I se frem til tre sammenhængende stuer, hvor den største og midterste har terrasseudgang. Desuden spisekøkken, badeværelse og hall. Ovenpå er der badeværelse, et særdeles skønt soveværelse med fransk altan og fænomenal vandudsigt og yderligere to værelser. Kælderen har flere disponible rum med bl.a. et stort vaskerum.

Haven, der vender mod vandet, er anlagt i to planer og i samarbejde med en gartner på en sådan måde, at den passer perfekt til huset, samtidig med at den sikrer jer skønne opholdssteder, så det udendørs liv kan nydes i fulde drag, herunder udsigten, som er både lang og smuk fra terrassen, der er udstyret med en bred markise. I kan se til flere spots i Jylland og til de nærtliggende øer udover til livet på vandet. Og fra haven er der udgang til stranden, så det altid er hurtigt, nemt og umådeligt dejligt at få en morgen- eller aftendukkert. Også foran huset er der anlagt en køn have med murede blomsterkummer. Desuden hører der en dobbelt carport til boligen med tilslutning til el-bil.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.