Hannerupgårdsvej 27, 5230 Odense M

Stilsikkert renoveret herskabsvilla i Hunderup-kvarteret

220 kvm bolig i den gamle og meget smukke stil
91 kvm i en lækker og toprenoveret underetage
Renoveret fra 2019 til 2024 med stilsikker hånd
Sprossevinduer og andre elegante herskabsdetaljer
Skovstemning med fugleliv og høje træer

Velkommen til en særdeles smuk og klassisk herskabelig villa, som gennem en grundig og nænsom renoveringsproces nu fremstår smukkere end nogensinde både indenfor og udenfor. Her er klassiske sprossevinduer, der er fryd for øjet og et elegant match til ejendommens markante profil, ligesom her er smedejernslåger og balustre, som nogle af de detaljer, der medvirker til at skabe et helstøbt æstetisk indtryk og får ejendommen til at passe perfekt til beliggenheden i Hunderup-kvarteret, der er kendetegnet ved et højt antal af andre pragtfulde villaer, som gør det til en ren fornøjelse blot at gå en tur i området. Hvis I overvejer at etablere jer i dette kvarter i en bolig, hvor det hele er gjort klar, findes der ikke noget mere oplagt end at kaste et nærmere blik på Hannerupgårdsvej 27. Det er en både klassisk æstetisk oplevelse at komme ind i denne flot og gennemført renoverede bolig, for renoveringsprocessen har på den ene side sørget for at genskabe husets gamle og eksklusive stil og desuden tilføjet al den moderne komfort, som en moderne familie også vil sætte pris på. Igennem den omfattende og nænsomme renoveringsproces, der har stået på fra 2019 og strakt sig helt frem til 2024, har det været et bærende princip, at alle løsninger skulle understøtte husets oprindelige karakter og sjæl. I kan derfor glæde jer til at opleve en herskabelig stemning i stueplan, hvor I først træder ind i en hall med åbent hele vejen op og i åben forbindelse til køkkenalrummet, der har udgang til en veranda og til den anden side adgang til spisestuen via franske døre og derfra videre adgang gennem en bred åbning til opholdsstuen. Loftshøjden er cirka tre meter med al den herskabelige rumfølelse, som det uvilkårligt skaber. Og når her også er stuk og rosetter, skønne vægdekorationer og smagfuldt kongeblå vægge, kan man næsten ikke kræve mere til øjet. Stilen, materialevalget og konsekvensen er tydelig over alt på det registrerede boligareal, der er på 220 kvadratmeter, og ligeledes i underetagen på 91 kvadratmeter, der er gravet ud og renoveret i fuld boligkvalitet med blandt andet gulvvarme og en loftshøjde på 2,27 meter. Her er et lækkert badeværelse, vinrum og et tiptop fitnesslokale. På første sal får I et stort og lækkert badeværelse med blandt andet Vola-armaturer. Desuden har førstesalen tre dejlige værelser, hvoraf det ene er med balkon. Øverst er der en charmerende anden sal med to højloftede værelser til kip og fritlagte bjælker, som er synlige hele vejen op igennem trapperummet. Garagen fra 2021 er anlagt med et elegant zinktag. Der er plads til flere biler på den store forplads, og bagtil er der en aflukket have med plæne, overdækket terrasse og en skøn udsigt til høje gamle træer, der medvirker til at skabe en næsten skovagtig stemning, selv om ejendommen befinder sig i byen på Hannerupgårdsvej lige midt i det mest attraktive område af Odense med grønne rekreative spots og dejligt nær ved centrum, hvor I får alt inden for butiksliv, kultur og spisesteder.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.